Grøn Proces


Til gavn for kunder, medarbejdere og firma.
Vores redskab til produktionsforberedelse
og projektstyring.

Læs mere her

HP Byg A/S

Mange års erfaring med styring af komplekse byggeprojekter
HP Byg og virksomhedens medarbejdere har mange års erfaring med styring og opførelse af store og komplekse byggeprojekter. Gennem virksomhedens mere end 60 år har HP Byg stået i spidsen for en lang række markante og velkendte projekter inden for bolig, erhverv og kultur i Nordjylland (se referencer). HP Byg råder over en erfaren og kompetent medarbejderstab, der foruden projekter i HP-regi også har solid erfaring fra en række af landets største entreprenørselskaber.

Respekt, forståelse og kreativitet sikrer den rette løsning med det rigtige team
Mange års erfaring og en værdifuld evne til at sætte sig i kundens sted giver HP Bygs medarbejdere en sikker forståelse for kundens situation og behov. Det gør os i stand til at være et skridt foran i forhold til det, der bliver bedt om i udbudsmaterialet. Det betyder, at vi får afdækket alternative løsninger og kvalitetsforbedringer tidligt i processen. Denne evne kombineret med en sans for kreative løsninger samt sammensætning af det rigtige team af arkitekter, ingeniører og underentreprenør er med til at sikre kunden den rette løsning ud fra dennes individuelle ønsker og reelle behov.

Faglighed og brede kompetencer sikrer optimal proces fra tilbud til færdigt byggeri
HP Bygs kompetencer spænder bredt fra en kompetent funktionærstab af beregnere og projektledere til dygtige håndværkere i virksomhedens egenproduktion. Fælles for alle medarbejdere er en stor faglighed, der ikke alene sikrer kvalitet i alle led, men også betyder, at HP Byg har stor forståelse for hele processen fra de første kalkulationer til aflevering af det færdige byggeri. Dermed opnår kunden sikkerhed for høj kvalitet samt en optimal og sammenhængende proces gennem hele byggeforløbet.

Handlekraft giver kunden en smidig proces og godt samarbejde
HP Byg og medarbejderne har hele tiden en finger på pulsen i branchen generelt og over for den enkelte bygherre. Kombineret med en flad og omstillingsparat organisation, hvor den enkelte projektleder har en stor grad af handlefrihed, er HP Byg derfor i stand til hurtigt at tilpasse sig ændrede markedsvilkår og ikke mindst tage beslutninger til gavn for kunderne. Det sikrer ikke alene, at kundens ønsker imødekommes, men er også medvirkende til en smidig proces med stort fokus på godt samarbejde.
 


 

 
       
     
Ollerupvej 8
DK-9220  Aalborg Ø
      email  info@h-p.dk      tel +45 96 25 15 00
CVR-13674671