Grøn Proces


Til gavn for kunder, medarbejdere og firma.
Vores redskab til produktionsforberedelse
og projektstyring.

Læs mere her

Klippen - totalentreprise

 
På en af Aalborg’s mest synlige placeringer skyder et spændende nyt byggeprojekt op i rekordfart.
Med Aalborg Storcenter som nabo opfører HP Byg på hjørnet af Hobrovej og Nibevej 53 ungdomsboliger og 3 erhvervslejemål i totalentreprise for Klippen A/S.

Der bliver tale om en meget markant bygning i 5 etager der med sit tag i forskudte niveauer og teglstensfacade i tre forskellige nuancer kommer til at sætte sit positive præg på hele området. Facaden mod Hobrovej bliver markeret med søjler og udsmykninger, der yderligere får byggeriet til at skille sig ud. Samtlige ungdomsboliger får enten altan eller terrasse og de tre erhvervslejemål får en særdeles central og synlig beliggenhed.

HP Byg påbegyndte gravearbejdet den 01.07.2018 og byggeriet skal stå indflytningsklart den 01.06.2019. En byggeperiode på under 1 år stiller store krav til samarbejdet mellem alle de involverede parter. Projektleder Steen Larsen konstaterer, at rådgiver, underentreprenører og egne håndværkere udviser den nødvendige dynamik og fleksibilitet i processen. Dette kombineret med en engageret og beslutningsdygtig bygherre gør at man kommer i mål i forhold til den stramme tidsplan.

HP Byg ser frem til det videre samarbejde og færdiggørelsen af projektet.

         
     
Ollerupvej 8
DK-9220  Aalborg Ø
      email  info@h-p.dk      tel +45 96 25 15 00
CVR-13674671