Grøn Proces


Til gavn for kunder, medarbejdere og firma.
Vores redskab til produktionsforberedelse
og projektstyring.

Læs mere her

Er du den nye økonomiassistent hos HP Byg A/S?

Økonomiassistent

HP Byg søger en økonomiassistent til vores administration

Geografi:

Arbejdet sker med udgangspunkt fra Aalborg

Opgaven:

Som økonomiassistent vil du blive en del af et kompetent og serviceminded team på 3 personer, hvor dine primære opgaver vil blive:
  • Kreditorbogholderi, herunder bogføring af leverandørfakturaer og finansbilag
  • Betalinger
  • Fakturering for entrepriseafdeling og serviceafdeling
  • Debitorbogholderi, herunder rykkerprocedurer m.v.
  • Sagsoprettelser i entrepriseregnskab
  • Administration af AB92 og ABT93 garantier overfor kunder
  • Administration af garantier for underentreprenører og leverandører
  • Deltage i telefonomstilling
  • Ad hoc opgaver i administrationen
Derudover vil du som en del af administrationen eksempelvis skulle varetage en eller flere af nedenstående opgaver afhængig af interesser og tidligere erfaringer:
  • Korrekturlæsning på diverse intern og ekstern information
  • Controllerfunktion på udvalgte projekter
  • Superbruger på en eller flere IT-systemer

Faglige kvalifikationer:

Du har en økonomiuddannelse kombineret med nogle års erfaring inden for området. Det er afgørende at du kan dit faglige håndværk og sætter en ære i at levere kvalitet til tiden
Personlige kvalifikationer:
Som en del af administrationen vil du have en stor berøringsflade i hele organisationen, og du skal i dit daglige virke være med til sikre vores værdisæt:

”Hos HP Byg er det en fælles ambition, at vi udvikler os sammen”

Vi forventer derfor, at du:
  • Har en god ordenssans
  • Arbejder struktureret og målrettet
  • Arbejder selvstændigt
  • Er en teamplayer
  • Har overskud og overblik

Virksomheden tilbyder dig:

En entreprenørvirksomhed, som tager udvikling af den enkelte medarbejder seriøst, og som hele tiden udfordrer sig selv på at gøre det bare lidt bedre ved at finde potentialet i den enkelte medarbejder. Du vil som medarbejder derfor blive udfordret både på det faglige og det personlige plan.

Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Christensen på tlf. 23 23 88 45
Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Henning Christensen
hc@brainsearch.dk
Tlf.: 23 23 88 45
 
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
 
       
     
Ollerupvej 8
DK-9220  Aalborg Ø
      email  info@h-p.dk      tel +45 96 25 15 00
CVR-13674671