Vores værdier skal være med til at skabe et fælles fundament på tværs af alle afdelinger.
Værdierne må ikke bare være tomme ord, der lyder smarte. De skal afspejle virksomhedens sjæl og medarbejdernes adfærd.
På samme måde skal værdierne være retningslinjer, som alle i virksomheden kan og bør handle efter, uanset om det er tømrersvenden på byggepladsen eller økonomidirektøren på kontoret.

Vi har vendt og drejet, hvad HP Byg står for både udadtil over for kunder og indadtil i forhold til medarbejdere og kolleger. Vi har fundet frem til tre dækkende værdier, nemlig Respekt, Faglighed og Handlekraft.
Hver for sig kunne værdierne måske passe på mange virksomheder, men tilsammen danner de præcis de tre ben, som er fundamentet i HP Byg.
Respekt - handler om måden, vi samarbejder på. Faglighed - er det grundlag vi bygger på. Handlekraft - gør visionerne til virkelighed.
Respekt, faglighed og handlekraft er ikke nye værdier for hverken HP Byg eller medarbejdere. Tværtimod har værdierne ligget skjult i enhver arbejdsopgave, ethvert samarbejde og ethvert resultat, som vi har stået for gennem årene. Faktisk var værdierne allerede med i Henning Pedersens rygsæk, når han cyklede ud til sine kunder for mere end 55 år siden.
Læs mere om vores værdier: Se Pixibog